Handelsbetingelser, cookie- og privatlivspolitik

Vilkår og betingelser – Vildsund Camping Booking og betaling Ophold betales som udgangspunkt ved afrejse. Samtidigt betales der for ekstra tilkomne personer og eventuelle ekstra ydelser. I specielle perioder samt ved meget lange ophold, kan Campingpladsen opkræve forudbetaling eller depositum.

Så snart vi modtager din reservation, sender Vildsund Camping dig en bekræftelse per e-mail. Hvis du ikke modtager en e-mail med din reservationsbekræftelse, bedes du tjekke dit spamfilter eller uønsket post. Kontakt os per telefon, hvis du ikke modtager bekræftelsen.

Kontroller din reservationsbekræftelse! Når du modtager din reservationsbekræftelse, er det dit ansvar at kontrollere, at den valgte periode og enhed er korrekt. Afbestillingsregler Som udgangspunkt kan en booking afbestilles med gyldig grund, frem til ankomsttidspunkt. Dog kan der være særlige regler i visse perioder (som f.eks. uge 30 – Vildsund Marked). Hunde Hunde er velkomne på pladsen, men skal til enhver tid holdes i kort snor på campingpladsens område. Husk at fjerne hunde-høm-høm med det samme, hvis der skulle ske et “uheld”. Du kan gå tur med din hund på stranden, ca. 200 meter fra campingpladsen. Ophold på pladsen Du bedes vise hensyn til andre campinggæster og være opmærksom på nattero I tidsrummet kl. 23-07. Bemærk i øvrigt hastighedsgrænse og regler vedr. kæde ved indkørslen (regler er skiltet ved indgangen).

Reglerne på campingpladsen er skrevet med ønsket om en harmonisk sameksistens og fastsættes af campingpladsens leder. Anvisninger fra lejrchefen og dennes stedfortrædere skal altid følges – I modsat fald kan bortvisning ske, uden refusion af betaling.

Ankomst og afgang Vildsund Camping kan ikke holdes ansvarlig for tilgængeligheden af et lejemål. Hvis du ikke kan nå pladsen til tiden på grund af transportproblemer (f.eks. på grund af aflyste fly/tog, biluheld, trafik, grænselukninger etc.), betales der ikke kompensation. Specifikke pladser og indkvartering kan ikke altid garanteres, men vi gør vores bedste for at opfylde dit valg. Er du startet på din ferie hos os, er den bookede tid bindende, og kan kun efter særlig aftale overdrages til andre. Hytter: Ankomst fra kl. 15:00. Afrejse senest kl. 11:00. Camping: Ankomst fra kl. 14:00. Afrejse senest kl. 12:00. Dagsgæster Besøgende gæster er velkomne på campingpladsen mod betaling (se venligst prislisten for detaljer). Besøgende gæster skal tjekke ind i receptionen, inden de går ind på campingpladsens område. Værten på campingpladsen er ansvarlig for sine gæster under deres besøg. Hvis gæster ønsker at opholde sig på pladsen efter kl. 23.00 betales der for overnatning. Rygepolitik Rygning er ikke tilladt i nogen af vores hytter. Det samme gælder for e-cigaretter. Overtrædelse af denne regel vil medføre et rengøringsgebyr på minimum 1.000 DKK.

Rygning generelt: Vær venligst hensynsfuld på udendørs offentlige områder, og læg altid cigaretskod i de dertil indrettede skraldespande. Rygning er ikke tilladt i indendørs offentlige områder. Det samme gælder for e-cigaretter.

Gæsternes ansvar Lejere, der lejer vores hytter, hæfter fuldt ud for inventar under opholdet. Skader på inventar og manglende inventar på grund af lejer betales ved udtjekning. Den lejer, der er nævnt på lejeaftalen, er også ansvarlig for skader forårsaget af andre gæster i lejemålet. For hytterne gælder at der må ikke sove flere gæster end det antal, der er angivet på reservationen. Der skal være mindst én gæst over 18 år, som er ansvarlig under hele opholdet.

Hytter og skal ved endt ophold rengøres i henhold til campingpladsens anvisninger. Evt. manglende rengøring afregnes til Kr. 250,-

Klager
  • Vildsund Camping vil gøre alt for at sikre, at du får et dejligt ophold. Skulle der opstå problemer, bedes du kontakte receptionen.
  • Vildsund Camping kan ikke drages til ansvar for tilstedeværelse af dyr og insekter, da campingpladsen er beliggende i et landligt område.
  • Reklamationer efter hjemkomst skal være os i hænde senest 7 dage efter afrejse. Skriv venligst til info@vildsundcamping.dk.
  • I tilfælde af uenighed kan der efter dansk ret rejses retssag ved Retten i Holstebro.

Priser og rabatter Vildsund Campings priser justeres løbende. Se venligst vores hjemmeside for aktuelle priser. Vi forbeholder os ret til at annullere en lejekontrakt, der indeholder tastefejl og/eller trykfejl. Rabatter kan ikke kombineres. Privatlivspolitik Vi opbevarer altid kun de informationer om vores gæster, som er nødvendige, og informationer videregives aldrig til tredjepart. Force Majeure og lignende Hvis gennemførsel af lejeaftalen ikke er mulig – eller i væsentlig grad vanskeliggøres – som følge af force majeure eller forhold, som kan sidestilles hermed, blandt andet men ikke begrænset til: Krig, optøjer, undtagelsestilstand, naturkatastrofer, pandemier, usædvanlige vejrforhold, grænselukning, trafikale begrænsninger, strejke, lockout og lignende, der ikke kunne forudses ved lejeaftalens indgåelse, er Vildsund Camping berettiget til at annullere lejeaftalen idet vi ikke kan gøres ansvarlig i nævnte tilfælde.

I sådanne tilfælde er Vildsund Camping forpligtet til snarest muligt at underrette lejeren.

Med venlig hilsen:

Vildsund Camping v/Michael Nøhr Nielsen

Parkvej 33a, Vest Vildsund DK-7700 Thisted

Telefon: +45 92720102

E-mail: info@vildsundcamping.dk